Rammeaftale vedrørende storageløsninger (Storageaftalen) er indgået

01-02-2016

Moderniseringsstyrelsen har på baggrund af EU-udbud indgået rammeaftaler storageløsninger, tilbehør og tilknyttede tjenesteydelser (storageaftalen).

Rammeaftalerne er indgået med Hitachi Data Systems A/S, EMC Computer Systems Danmark A/S og NetApp Danmark ApS. De valgte leverandører har vundet Moderniseringsstyrelsens udbud af storageløsninger da de har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Aftalen træder i kraft den 5. januar 2016 og er gældende frem til 31. december 2017 med mulighed for to års forlængelse frem til 31. december 2019.

Danmarks Nationalbank, Folketinget, Færøernes Hjemmestyre samt Grønlands Selvstyre, Kommuner, Regioner samt Selvejende institutioner mv., vil også kunne gøre brug af aftalen.

Vejledningsmateriale, priser og kontraktvilkår er gjort tilgængelige på www.statensindkob.dk. Bemærk, at dette kræver login til hjemmesiden, som du kan anmode om her.