Medieovervågning

Moderniseringsstyrelsen har indgået en rammeaftale om levering af medieovervågning og tilknyttede serviceydelser. Aftalen er frivillig. Statslige institutioner har således ret men ikke pligt til at anvende aftalen. Udover de statslige institutioner har følgende institutioner mulighed for at anvende aftalen efter ønske og behov: Danmarks Nationalbank, Folketinget, Dansk Institut for Internationale Studier, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre samt en række statslige institutioner, der har adresse/lokation på Grønland, Færøerne eller uden for Danmark.

 

Kontraktperiode
Aftalen trådte i kraft den 1. april 2017 og gælder tre år frem til den 31. december 2019. Moderniseringsstyrelsen har mulighed for at forlænge aftalen én gang med et år, således at aftalen kan løbe til og med den 31. december 2020. En eventuel forlængelse vil offentliggøres på www.modst.dk.


Leverandører
Der er indgået kontrakt med Infomedia Huset A/S som leverandører på aftalen.


Sortiment
Aftalen indeholder et standardiseret sortiment inden for medieovervågning. Det betyder, at du kan bestille medieovervågning af alle ikke-licensbelagte medier til de priser, der er tilbudt af Infomedia Huset A/S.

Hvis et medie kræver licens, kan Infomedia Huset A/S vejlede om, hvordan du køber overvågning af dette medie. Oftest vil du skulle betale licensen direkte til mediet, hvorefter Infomedia Huset A/S kan forestå overvågningen af mediet. Læs mere i Bilag 1B til rammeaftalen.

Aftalens sortiment består af en grundpakke, som består af generel adgang til medieovervågningsportal/-arkiv, daglige medieovervågningsmails samt forskellige muligheder for tilpasning af søgning og overvågning til den enkelte kunde i form af søgeprofiler, søgeords- og sorteringsalgoritmer, omfattende valg af medier og kildetyper samt mulighed for deling. I Bilag 1B kan du læse mere om kravene til forskellige ydelser i sortimentet, og Bilag 2 indeholder leverandørens beskrivelse af, hvordan kravene opfyldes.


Bestilling 
I Bilag 13 til rammeaftalen finder du en gennemgang af, hvordan du bestiller de forskellige ydelser i sortimentet, herunder hvilke oplysninger du skal give leverandøren og hvornår. 


Faktaark 
Få et nemt overblik over aftalen via Faktaarket (doc).


Vejledning 
Vejledningen (pdf) på aftalen indeholder de vigtigste informationer til brug for køb på aftalen. Vejledningen hjælper til et hurtigt overblik over aftalens indhold og gør det lettere at overføre kontraktens bestemmelser til den konkrete indkøbssituation.


Kontakt
For spørgsmål kan du kontakte Jeppe Groot på mail jepgr@modst.dk eller telefon 41 78 21 16.