Statslig indkøbspolitik som "kaskade"

Effektivisering af det statslige indkøb kan gennemføres via flere forskellige ind-købsmetoder, der kan anvendes alt efter typen af indkøbet og efter omfanget af det. Den statslige indkøbspolitik er understøttet af den såkaldte kaskade, som skal sikre, at der i størst muligt omfang købes ind på centralt koordinerende rammeaftaler.

De statslige institutioner skal i prioriteret rækkefølge 1) anvende statslige forpligtende indkøbsaftaler, 2) anvende aftaler i SKI og 3) indgå tværministerielle eller egne rammeaftaler, hvis ikke Statens Indkøbsprogram eller SKI kan anvendes til at dække behovet for anskaffelser. 

Statens Indkøbs aftaler 
Statens Indkøbs aftaler har til formål at effektivisere det statslige indkøb ud fra principperne om standardisering, koordinering og forpligtelse. De statslige institutioner er i henhold til Cirkulære om indkøb i staten forpligtet til at benytte Statens Indkøbs aftaler, der er tilpasset de statslige institutioners behov. Selvejende institutioner er ikke omfattet af denne forpligtelse, men kan frivilligt vælge at anvende aftalerne, ligesom kommuner og regioner i enkelte tilfælde kan anvende Statens Indkøbs aftaler. Når de forpligtede og frivillige kunder benytter Statens Indkøbs aftaler afløftes institutionernes udbudspligt. Læs mere om Statens Indkøbs aftaler.

SKI-aftaler
I modsætning til Statens Indkøbsprogram er hovedparten af SKI’s aftaler frivillige at benytte for offentlige institutioner (kommuner, regioner, statslige og selvejende institutioner) og offentligt ejede virksomheder. Aftalerne er således målrettet et bredt udsnit af den offentlige sektor. SKI’s frivillige aftaler har en mindre grad af standardisering med henblik på, at aftalerne skal dække et bredere behov, end det er tilfældet med Statens Indkøbs aftaler. SKI’s frivillige aftaler dækker flere indkøbsområder end Statens Indkøb og er derfor relevante at bruge, hvis behovet ikke kan dækkes på de statslige aftaler. Læs mere om SKI på SKI’s hjemmeside.

Tværministerielle udbud
Myndigheder kan vælge at gå sammen om at gennemføre udbud og dermed opti-mere udbudsprocessen.

Egne udbud
Myndigheder kan vælge selv at gennemføre udbud inden for en given indkøbska-tegori. Inden det besluttes, at der skal gennemføres eget udbud, skal det afklares om 1) det er en udbudspligtig ydelse og 2) om udgifterne til indkøb inden for den valgte indkøbskategori overskrider den respektive tærskelværdi. Offentlige myn-digheder er omfattet af EU’s udbudspligt. Det vil sige, at offentlige myndigheder er forpligtet til – med passende mellemrum – at sende udbudsegnede opgaver, som statsinstitutionerne udfører, og som vil kunne løses af eksterne leverandører, i udbud.