Statslige institutioner

Statslige institutioner er forpligtede til at anvende de statslige indkøbsaftaler jf. cirkulære om indkøb i staten. Man skal derfor ikke tilmelde sig aftalerne. Man skal dog have et login til www.statensindkob.dk for at få adgang til kontakter og priser på aftalerne. Derudover skal man have login til Moderniseringsstyrelsens bestillingsapplikation, såfremt man skal bestille hotelophold og trykkeriydelser.


Login til Statens Indkøbs hjemmeside (www.statensindkob.dk)

For at få adgang til priser samt kontraktmateriale på de statslige indkøbsaftaler, skal du have login til Statens Indkøbs hjemmeside. Du kan anmode om login ved at sende en mail til statensindkob@modst.dk med navn, stilling og øvrige kontaktinformationer samt navn og adresse på den institution du repræsenterer. Derudover bedes du angive, at du ønsker login til statensindkob.dk. Når du har modtaget login oplysninger, kan du logge på Statens Indkøbs hjemmeside her.


Login til bestillingsapplikationen
Indkøb på Hotelaftalen og Trykkeriaftalen foregår primært via Moderniseringsstyrelsens bestillingsapplikation. Derfor fremgår priser på disse aftaler ikke på www.statensindkob.dk men udelukkende i applikationen. Du kan anmode om login til applikationen ved at sende en mail til statensindkob@modst.dk med navn, stilling og øvrige kontaktinformationer samt navn og adresse på den institution du repræsenterer. Derudover bedes du angive, at du ønsker login til bestillingsapplikationen.  

Når du har modtaget login-oplysninger, kan du tilgå bestillingsapplikationen via følgende links:
Bestilling af hotelophold i Danmark
Bestilling af trykkeriydelser