Job i Rådgivningsenheden

Mand peger på en computerskærm og forklarer, mens to andre kigger på.

Vi ansætter løbende medarbejdere i Rådgivningsenheden. Du bliver ansat i Økonomistyrelsen eller i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. På denne side kan du se vores ledige stillinger.

Vi søger to jurister til at rådgive staten om udbud og kontrakter

Er du jurist med praktisk erfaring inden for udbudsret? Er du evt. specialist inden for udbud af IT-kontrakter, eller har du erfaring med at undervise i praktisk gennemførelse af udbud? Og har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, der arbejder for at styrke statens kompetencer inden for udbud og kontrakter?

Så send en ansøgning og bliv en del af det juridiske rådgivningsteam i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i tæt samarbejde med Økonomistyrelsen driver Rådgivningsenheden – Statens indkøb.

Læs mere om stillingen hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Vil du stå for at udforme nogle af statens store it-kontrakter?

Vil du foretage komplekse kontraktretlige vurderinger, rådgive om udarbejdelse af gode kontrakter og selv være pennefører på nogen af statens væsentligste it-kontrakter?

Så er det dig, vi leder efter. Vi har vokseværk og møder stor efterspørgsel efter særligt it-kontraktretlige kompetencer. Derfor søger vi endnu en kollega, der vil være med til at udarbejde nogen af de it-kontrakter, som vores kollegaer i staten udbyder.

Læs mere om stillingen hos Økonomistyrelsen

Udviklingskonsulent med projektledelseserfaring til at understøtte gode udbudsprocesser i staten

Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med et hold af engagerede kollegaer. Vi vokser og gennemfører stadigt flere udbud for vores kolleger rundt i staten. Du vil have ansvaret for, hvordan Økonomistyrelsen og Rådgivningsenheden – Statens indløb driver udbudsprocesserne mest hensigtsmæssigt.

Du vil også være med til at dele de erfaringer, vi opnår, så vi i højere grad også kan påvirke, hvordan udbudsprocesser i hele staten gennemføres. Du skal derfor være med til at skabe tilpassede projektplaner, udbudsskabeloner og andre værktøjer, som vi kan dele med alle i staten. Og du vil have mulighed for at påvirke, hvordan konkrete udbudsprocesser i staten gennemføres.

Læs mere om stillingen hos Økonomistyrelsen

Vil du stå i spidsen for den udbudsretlige og indkøbsfaglige kompetenceudvikling i staten?

Regeringen har som led i strategi for grønne indkøb ønsket at iværksætte et kompetenceudviklingsprogram for statslige indkøbere. Vil du stå i spidsen for at få udviklet dette program, herunder spor for både indkøbere og udbudsjurister?

Så er det dig, vi leder efter. Vi søger en kollega til Rådgivningsenheden – Statens indkøb, som skal stå i spidsen for at udvikle forløbene.

Læs mere om stillingen hos Økonomistyrelsen

Vil du være statens foretrukne udbudsrådgiver?

I hjertet af København sidder Rådgivningsenheden – Statens indkøb. Vi har vokseværk og søger derfor en kollega, som brænder for at gøre en forskel, som vil forenkle indkøbs- og udbudsprocesser i staten og som kan lide at lære fra sig og vil have det faglige ansvar for nogen af vores dygtige fuldmægtige.

Din nye arbejdsplads er hos Økonomistyrelsen i Skt. Annæ Palæ tæt på Kongens Nytorv og Kongens Have. Her vil du sidde i et fagligt stærkt miljø med et hold af engagerede kollegaer.

Læs mere om stillingen hos Økonomistyrelsen