Modul 2: Udbudsmateriale, kravspecifikation, udbudsstrategi og evaluering

På modul 2 er omdrejningspunktet de indkøb over tærskelværdierne, der ikke foretages på indkøbsaftaler under Statens Indkøbsprogram og via SKI.

Du bliver klædt på til at vælge og beskrive den rette udbudsstrategi og udforme en kravspecifikation.

Vi ser på evaluering som en del af udbudsprocessen, herunder forskellige evalueringsmodeller og deres funktion og anvendelse, samt hvordan evaluering skal ses i sammenhæng med det øvrige udbudsmateriale.

Endelig gennemgår vi Rådgivningsenhedens elektroniske værktøjer til udformning af det komplette udbudsmateriale.

Modul 2 gør dig i stand til at:

  • Sikre, at udbudsstrategier er udformet, så de tager hensyn til markedsvilkårene, overordnede strategiske og politiske mål og de markedsmæssige muligheder.
  • Foretage de relevante overvejelser i forhold til valg af udbudsprocedure, valg af rammeaftale eller kontrakt, brugen af frivillige udelukkelsesgrunde samt fastsættelse af relevante egnethedskrav og evt. krav til udvælgelse.
  • Udarbejde kravspecifikationer, der inddrager markedsudviklingen og udviklingen i de forretningsmæssige behov samt bæredygtighedsaspekter.
  • Bruge værktøjer og metoder til bæredygtige offentlige indkøb, såsom standarder, livscyklusomkostninger og mærkning.
  • Finde den bedst egnede evalueringsmodel og evaluere tilbud efter fastlagte kriterier og udarbejde ”det gode afslag”.