Find dine CPV-koder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

30-05-2022
Viden og værktøjer

Har du manglet CPV-automaten, efter Udbudsportalen er lukket? Nu kan du søge i de 9.454 CPV-koder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kfst.dk. Skal du købe lædersnore, tolkning eller bare have transporteret gods med en rumfærge, så søg og find CPV-koden på kfst.dk.

Rumfærge og astronauter - Mike Kiev/Unsplash

CPV står for Common Procurement Vocabulary og er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU.

I en udbudsbekendtgørelse skal ordregiveren altid angive en såkaldt CPV-kode. Der er en CPV-kode for hver type af vare, tjenesteydelse og bygge- og anlægsopgave. Det gør det enkelt og entydigt for leverandørerne at finde og identificere de ydelser, ordregiveren udbyder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stiller en søgefunktion til rådighed, hvor du med søgeord kan finde den CPV-kode, dit indkøb er omfattet af. Søgningen sker i samtlige 9.454 koder.

Du kan også foretage en særskilt søgning, hvis du vil se, om dit indkøb er omfattet af light-regimet.

Sammen med søgefunktionerne findes der desuden en kort vejledning og henvisninger til EU-Kommissionens uddybende information om CPV-forordningen.

Søg CPV-koder på kfst.dk