Dialogoplæg til Statens Indkøbskonference 2023
Som noget nyt introducerer vi i år Dialogpladsen. Her vil du høre korte dialogoplæg om relevante emner for dit arbejde med indkøb og udbud i staten. Oplæggene er af 5-10 minutters varighed. Samtidig får du mulighed for at høre flere af oplæggene, da de gentages flere gange i i løbet af den større pause i programmet midt på dagen.
Bliv klogere på brug af udbudsdata /ved Lily Jacobsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Bliv inspireret til, hvordan du kan anvende udbudsdata i dit arbejde med at lave gode udbud. Oplægget giver en hurtig gennemgang af, hvordan data om tidligere udbud kan gøre dig klog på markedets aktører og pege dig i retning af andre offentlige myndigheder, som har gennemført lignende udbud.
Rådgivningsenhedens skabeloner /ved Sabrina Hvolris fra Rådgivningsenheden
Hør om fordelene ved brugen af Rådgivningsenheden digitale skabeloner, hvilke skabeloner stiller vi til rådighed, og hvilke skabeloner er på vej. Kom også gerne med dit bud på, hvilke skabeloner du ønsker, vi stiller til rådighed.
Implementing the CO2 Performance Ladder in Denmark: effective low-carbon procurement/ The Foundation for Climate Friendly Procurement and Business (SKAO)
(oplægget foregår på engelsk)
Udbudsprojektmodellen /ved Christina Bagger fra Rådgivningsenheden
Christina vil fortælle om Rådgivningsenhedens nye Udbudsprojektmodel, der guider dig igennem udbudsprocessen, fra den indledende planlægning til kontrakten er underskrevet. Hør hvad planerne er i 2023, og kom med input til hvilke guides, vejledninger og skabeloner, der kan understøtte modellen.
Svanemærket, EU-blomsten og udbudsreglerne /ved Rikke Dreyer fra Miljømærkning Danmark
Strategien for grønne offentlige indkøb ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” har sat et ambitiøst mål om 100% miljømærkede indkøb i 2030, men må man overhovedet henvise til miljømærker i udbud? Hvordan kan det i givet fald gøres i praksis? Deltag i debatten og hør Miljømærkning Danmarks oplæg om miljømærkernes rolle i den statslige indkøbspolitik og mulighederne for at stille krav om mærker i udbud.
Besøg også Sekretariatet for Grønne Indkøb, Miljøstyrelsens stand