Som led i Rådgivningsenhedens arbejde indsamler og behandler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Økonomistyrelsen en række personoplysninger. Som registreret har du særlige rettigheder, når vi behandler persondata om dig.
Personoplysninger indhentes og behandles som led i Rådgivningsenhedens arbejde med mundtlig og skriftlig rådgivning.
Personer, om hvem der behandles oplysninger, er beskyttet af databeskyttelsesforordningen, såvel som national lovgivning.
Dine personoplysninger kan blive behandlet i forbindelse med din dialog med Rådgivningsenheden og i forbindelse med bistand til konkrete sager:
Ved mundtlige og skiftlige henvendelser til Rådgivningsenheden indsamler vi oplysninger i form af navn, kontaktoplysninger, herunder hvilken myndighed, den pågældende repræsenterer. Desuden indhenter vi relevante oplysninger i forbindelse med den konkrete sag eller henvendelse.
Alle dokumenter på sagen vil være omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder reglerne om aktindsigt
Når du besøger Rådgivningsenhedens hjemmeside, anvendes der cookies til statistiske formål med henblik på at skabe et overblik over, hvor mange besøgende der er på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden der besøges. Du har som bruger mulighed for at klikke ”Nej tak til cookies til statistik”, hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger indsamles.
Læs mere om Rådgivningsenhedens brug af cookies
For at kunne modtage Rådgivningshedens nyhedsbreve, skal du tilmelde dig via e-mail, så nyhedsbrevet automatisk kan sendes til dig. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, indsamles der oplysninger om din e-mailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og således blive slettet fra listen over modtagere.
Indsamlingen af oplysninger kan ske på flere måder, herunder ved, at du af egen drift eller andre fra din arbejdsplads afgiver oplysningerne.
Økonomistyrelsen og/eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i visse tilfælde være forpligtet til at overføre oplysninger til andre offentlige myndigheder. Overførslen vil dog være begrænset til kun at være de personlige oplysninger, som behandles som led i udøvelsen af offentlig forvaltning.
Dine personoplysninger opbevares og behandles kun, så længe det er nødvendigt i forbindelse med behandlingens formål.
Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret, medmindre oplysningerne skal journaliseres og arkiveres af Økonomistyrelsen og/eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter reglerne i offentlighedsloven og arkivlovgivningen.
Økonomistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, at de fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.
Vær opmærksom på, at fremsendelse af almindelig e-mail eller henvendelse gennem kontaktmodulet til Rådgivningsenheden, herunder til Økonomistyrelsen og/eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke sker krypteret. Du bør derfor fx bruge Digital Post eller anden sikker forbindelse og skrive til oes@oes.dk, hvis du vil sende oplysninger, som bør beskyttes.
Som registreret har du særlige rettigheder i forhold til behandlingen af dine personoplysninger.
Du har som udgangspunkt:
Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser til disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af dine rettigheder. Dette skyldes, at Økonomistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som offentlige myndigheder i mange tilfælde behandler personoplysninger som led i deres myndighedsudøvelse.
Anmodninger om indsigt, berigtigelse eller sletning skal sendes til Økonomistyrelsen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen digitalt via e-boks.
Såfremt du ikke er bruger af e-boks kan anmodningen sendes pr. brev til:
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Hvis du har spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger, kan du henvende dig til Finansministeriets databeskyttelsesrådgiver.
Databeskyttelsesrådgiverens kontaktoplysninger er:
Databeskyttelsesrådgiveren
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
E-mail: dpo@digst.dk
Du kan altid indgive en klage til Datatilsynet over behandlingen af dine personoplysninger.
Datatilsynets kontaktoplysninger er:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Fax: 33 19 32 18
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18