Rådgivere

Når du kontakter Rådgivningsenheden, vil vi sørge for, at du får fat i den rådgiver, der kan hjælpe dig bedst muligt.

Alle rådgivere er specialiserede inden for forskellige typer af udbud og har et indgående kendskab til, hvordan du køber ind i staten. 

Som enhed leverer vi løsningsorienteret rådgivning, da vi kan kombinere stærke juridiske kompetencer med en praktisk og kommerciel tilgang til gennemførelse af udbud.

Vi er kort sagt et samlet team af rådgivere, der kan hjælpe dig med at overholde udbudsreglerne, få den bedste kvalitet til prisen og fremme en sund konkurrence på markedet.