Rådgivningsenheden kan bistå statslige myndigheder med udbudsjuridisk rådgivning under alle dele af en udbudsproces. Vi kan kvalitetssikre dit udbudsmateriale, yde rådgivning eller sågar stå for projektledelsen gennem hele udbuddet. Denne type ydelser leverer vi mod særskilt betaling.
For at sikre, at dit indkøb sker på den mest hensigtsmæssige måde, kan du med fordel inddrage Rådgivningsenheden allerede i den indledende planlægning af opgaven. Afhængigt af dit behov kan Rådgivningsenheden styre hele udbudsprocessen, eller vi kan gøre dette i samarbejde med dig – med fokus på, at udvikle dine kompetencer undervejs i processen.
Konkret rådgivning i forhold til dit udbud og gennemførelse af udbud for din myndighed er opgaver, vi tager betaling for.
Du er velkommen til indledningsvis at tage en uforpligtende snak eller et møde med os, hvor vi kan drøfte, hvordan vi kan bistå dig bedst muligt. Herefter udarbejder vi et tilbud med en oversigt over de aktiviteter, som skal gennemføres i forbindelse med udbuddet. Du vil her kunne se det estimerede tids- og ressourceforbrug, samt frister for gennemførelse af hver opgave. På den baggrund kan du selv afgøre, hvilke opgaver vi skal håndtere for dig, og hvilke du selv vil stå for.
Kontakt os gerne på 30 35 28 18, hvis du vil høre mere.
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18
Tag et kig på rådgivernes kompetencer.