Nye rådgivere står klar til at hjælpe dig

04-09-2019

Rådgivningsenheden vokser løbende for at kunne håndtere alle jeres henvendelser.

Senest har vi budt velkommen til Kristine Feldung Damkjær, Katja Vollertzen og Peter Høeg-Larsen.

 

Kristine er uddannet eksportingeniør og har seks års erfaring som Prince2-projektleder og lean- og innovationsspecialist fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Som projektleder skal Kristine være med til at drive Rådgivningsenheden. Det er Kristine, du skal tale med, hvis du har praktiske spørgsmål til vores netværk og kurser. Derudover vil Kristine kunne bistå med at planlægge din næste udbudsproces, da hun har erfaring med at projektlede større udbudsprocesser hos FMI.

Katja er uddannet cand.merc.jur. fra CBS og har særlig erfaring med at gennemføre tilbudsindhentninger under tærskelværdierne, og hun kan desuden hjælpe med kontraktstyring af rammeaftaler.

Katja har før sommerferien forsvaret sit speciale, som omhandlede snitfladerne mellem udbuds- og konkurrenceret ved konsortiedannelse.

Peter har arbejdet med udbud i 16 år, herunder de seneste fire år i Skatteministeriet, men har tidligere erfaring fra både ordregivers- og tilbudsgivers side. Han bidrager derfor med stor praktisk erfaring med gennemførelse af udbud, og han kan håndtere de forskellige udfordringer, som der optræder undervejs i en udbudsproces.

Særligt inden for it-udbud samt udbud af konsulentydelser har Peter en særlig ekspertise, da han har mangeårig erfaring med at gennemføre udbud efter forhandling af agile projekter, ligesom han har stor erfaring med at gennemføre markedsdialog i forbindelse med komplekse anskaffelser. Derudover har han udbygget sine faglige kompetencer med en ITIL foundation certificering samt en LL.M ved Nottingham University.

Rådgivningsenheden består således nu af mere end 15 medarbejdere, som sidder klar til at hjælpe dig med udbudsretten.