Janne er Rådgivningsenhedens nye jyske spydspids

18-08-2020
Om os Rådgivning Netværk

Vores nye rådgiver Janne Kristine Laursen bor i Vejle og arbejder både hjemmefra og fra vores kontor i København. Arbejder du i en statslig organisation eller styrelse i Jylland eller på Fyn, kan du booke Janne til et møde på din arbejdsplads, hvis du har behov for sparring i forbindelse med et indkøb eller udbud.

Foto af rådgiver Janne Kristine Lauersen

Janne har en solid erfaring med gennemførelse af udbud og kontraktforhandlinger fra hendes to offentlige ansættelser i Fødevareministeriet og Region Syddanmark. Desuden har Janne ydet rådgivning om udbud og udbudsretlige forhold under hendes seneste ansættelse i et advokatfirma.

Til spørgsmålet om, hvorfor hun søgte ind i Rådgivningsenheden, svarer Janne:


Jeg valgte en karriere hos Rådgivningsenheden, da jeg her fik mulighed for at kombinere min erfaring fra offentlige stillinger med advokat-håndværket. Vi rådgiver om konkrete problemstillinger på samme måde, som man gør i advokatvirksomheder, og vi har samtidig en finger på pulsen i forhold til det politiske lag, og får mulighed for at komme med input. Som et ekstra gode får jeg desuden en lang række dygtige og engagerede kolleger, der også synes, at arbejdet med udbud og offentlige indkøb er sjovt og udfordrende.

Da Janne flere dage om ugen arbejder fra Vejle, har hun mulighed for at afholde fysiske møder og facilitere et nyt netværk med statsansatte i Jylland.

Du kontakter Janne via vores kontaktmodel eller via hotlinen på 30 35 28 18.

Hvis du ønsker at deltage i et netværk for udbudsjurister vest for Storebælt, kan du tilmelde dig via vores kontaktmodul.

Læs mere om Janne