Kendelse om evaluering ved miniudbud: Ordregiver er ikke bundet af kvalitativ evaluering på rammeaftalen

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. februar 2020, PlanMiljø ApS mod Miljøstyrelsen, vedrører en klage over et miniudbud af konsulentydelser. Ordregiver var under et miniudbud ikke bundet af sin kvalitative evaluering af tilbud på rammeaftalen.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. februar 2020, PlanMiljø ApS mod Miljøstyrelsen, vedrører en klage over et miniudbud af konsulentydelser.

Det var under sagen omtvistet, om klagers påstande og anbringender var tilstrækkeligt klare, og om klagen derfor var egnet til at danne grundlag forsagens behandling.

Klagenævnet tog stilling til klagen, ud fra hvad der kan gengives som påstande om inddragelse af elementer, som ikke kunne henføres til ordlyden eller forståelsen af underkriterierne, samt forkert evaluering og pointtildeling på baggrund af kriterierne. Klageren påstod, at ordregivers tildeling som følge af førnævnte fejl ved evalueringen skulle annulleres.

Som det er ganske sædvanligt ved rammeaftaler om konsulentydelser, efterspurgtes bl.a. CV’er ved både udbuddet af rammeaftalen og genåbning af konkurrencen (miniudbud).
Klager opnåede i forbindelse med tildeling af rammeaftalen en god bedømmelse på underkriterierne "Opgaveløsning" og "Faglige kvalifikationer", mens klager under miniudbuddet fik en betydeligt ringere bedømmelse på underkriterierne ”Opgaveløsning” og "Personalemæssige kvalifikationer".

Klager argumenterede for, at evalueringen af dennes tilbud afveg uberettiget fra evalueringen i forbindelse med udbuddet af rammeaftalen.

Klagenævnet fandt, at en forskellig bedømmelse af tilbud på hhv. rammeaftalen og den konkrete opgave under miniudbuddet ikke udgjorde en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Klagenævnet lagde bl.a. vægt på, at der ved miniudbuddet var stillet mere detaljerede krav, og at klagers tilbud også var mere detaljeret end dennes tilbud på rammeaftalen.

I forlængelse heraf bemærker vi, at underkriterierne var vægtet forskelligt under udbuddet og miniudbuddet, ligesom beskrivelserne af, hvad der blev tillagt betydning, var forskellige.

I overensstemmelse med fast praksis fandt klagenævnet derudover hverken anledning til at tilsidesætte ordregivers vide skøn ved fastlæggelse af evalueringsmodel og parametre i modellen eller ordregivers skøn ved bedømmelsen af tilbuddene. Klagenævnet fandt det således ikke bevist, at vurderingen af klagers tilbud under miniudbuddet var usaglig eller fejlbehæftet.

Sagen illustrerer desuden, at en klager bør være præcis i udformningen af påstande og anbringender, da klagenævnet i modsat fald kan tillægge dette betydning ved fastsættelsen af sagsomkostninger.

Rådgivningsenheden repræsenterede Miljøstyrelsen i sagen.

Læs kendelsen hos Klagenævnet for Udbud