AFLYST: Rådgivningsenheden inviterer til konference i april 2020

23-01-2020
Kompetenceudvikling Om os

Statens Indkøbskonference er desværre aflyst.

Til april har Rådgivningsenheden eksisteret i ét år. Det markerer vi ved at invitere dig til "Statens Indkøbskonference – Vejen til viden og netværk" på Scandic Copenhagen den 2. april 2020. Konferencen er for ansatte i staten, der arbejder med indkøb og udbud.

I Rådgivningsenheden er vi i fuld gang med at sammensætte et målrettet konferenceprogram, der bliver en god blanding af udbudsfaglige oplæg, spændende indkøbscases og en paneldebat, hvor du allerede nu kan stille spørgsmål, som debattørerne skal svare på eller diskutere.

Desuden vil vi præsentere nye udbudsværktøjer, og du kan mødes med rådgiverne i pauserne, hvis du vil vende et konkret spørgsmål eller høre mere om, hvad Rådgivningsenheden kan tilbyde. 

Tid og sted

Konferencen finder sted torsdag den 2. april 2020, kl. 09:30-15:30 (morgenmad/indtjek fra kl. 8:00), på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København. 

Pris

Pris for at deltage er 500,00 kr.

Programmet vil blive opdateret løbende.