En ny digital løsning fra Rådgivningsenheden gør dig i stand til selv at generere skræddersyede udbudsdokumenter til indkøb og udbud i staten. Dokumenterne vil løbende erstatte vores tidligere statiske dokumentskabeloner, og giver dig mulighed for dynamisk at udvikle en hel pakke fuldt tilpassede Word-skabeloner designet til dine behov og konkrete indkøb.
Rådgivningsenheden har dels ønsket at få udviklet en effektiv skabelonserie, der giver brugerne bedre adgang til at målrette og tilpasse udbudsdokumenter, dels at levere rådgivning i situationen og hjælpe brugerne med at spare tid og ressourcer.
Målet er at dele viden, understøtte og ensrette kvaliteten i offentlige indkøbsprocesser og forhåbentlig lette hverdagen for dem, der arbejder med offentlige indkøb.
Ved at bruge statens fælles udbudsskabeloner møder tilbudsgiverne de samme formuleringer, når de skal afgive tilbud på statslige udbud. Det gør det nemmere at afgive tilbud, når der er genkendelighed i udbudsmaterialet, og det nedbringer omkostningerne ved at afgive tilbud.
Som bruger starter du med at udfylde et interaktivt spørgeskema, hvor Rådgivningsenheden har kortlagt de beslutninger, du skal træffe, når du udarbejder udbuds- eller indkøbsdokumenter. Mens du udfylder spørgeskemaet, kan du løbende få uddybende vejledning til at træffe dine valg. Herefter får du automatisk genereret en fuldt tilpasset pakke af Word-dokumenter, som du frit kan arbejde videre med.
Løsningen giver derfor både indsigt i de overvejelser, du skal gøre dig under dokumentudarbejdelsen samt en bred pallette af tekst til dine udbudsdokumenter.
Allerede nu er det muligt at generere skabeloner med udbudsbetingelser til EU-udbud med tilhørende bilag samt kontrakter og rammeaftaler med en lang række valgmuligheder. De resterende skabeloner vil løbende blive digitaliseret.
Arbejder du med indkøb i staten, har du mulighed for at deltage i et af vores webinarer, hvor du får vist, hvordan du kan designe dine udbudsdokumenter.
Vi afholder webinar på følgende datoer:
Når du er tilmeldt, vil du modtage et link til webinaret.
Har du spørgsmål til skabelonerne eller brugen af vores digitale løsning, så henvend dig til Rådgivningsenheden via kontaktmodulet.
Vores udbudsskabeloner er skabt i fællesskab med offentlige indkøbere og udbudsjurister på tværs i staten. Ønsker du at blive en del af vores arbejdsgruppe, eller har du forslag til forbedringer af skabelonerne, så kontakt os.
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18