Vi kan hjælpe dig med hele udbudsprocessen

10-09-2020
Rådgivning

Rådgivningsenheden kan hjælpe med juridisk rådgivning og projektledelse under hele udbudsprocessen. Denne type ydelser leverer vi mod særskilt betaling.

Foto af tre personer der arbejder med pc'er

Vi rådgiver om alle facetter af indkøb og udbud i staten, og rådgiverne har praktisk erfaring med at gennemføre offentlige udbud. Derfor har vi også indsigt i de forhold, der kendetegner netop din situation.

Læs mere om hvad brugerne siger om os

For at sikre at dit indkøb sker på den mest hensigtsmæssige måde, kan du med fordel inddrage Rådgivningsenheden allerede i den indledende planlægning af opgaven.

Du kan vælge at lade os styre hele udbudsprocessen, eller vi kan gøre dette i samarbejde med dig – med fokus på kompetenceudvikling. Mulighederne er mange, og vi kan skræddersy et forløb, der passer til din enheds behov.

Konkret udbudsrådgivning kræver vi særskilt betaling for. Vi udarbejder et tilbud med en oversigt over alle de aktiviteter, som skal gennemføres i forbindelse med dit udbud. Du vælger herefter selv, hvilke opgaver vi skal håndtere, og hvilke du selv vil stå for.

Vil du høre mere om vores tilbud om udbudsjuridisk bistand, og er du indkøber i en statslig myndighed, så kontakt os på 30 35 28 18.