Uddannelse for indkøbere i staten - tilmelding åben nu
13-12-2021
Kompetenceudvikling
Uddannelsen giver dig et solidt fagligt grundlag og kan styrke dine generelle indkøbsfaglige kompetencer. Undervisningen er tilrettelagt, så du får specifik viden om indkøb i staten, og desuden kommer rundt om de kommercielle aspekter af indkøb og bæredygtige indkøb. Næste hold optages nu - med start i februar 2022.

Rådgivningsenheden tog i september hul på uddannelsesforløbet ”Indkøb i staten i praksis”. Nu har det første hold kursister gennemført uddannelsen, så vi har åbnet for tilmeldinger til forårsholdet med start 1. februar og afsluttende eksamen i april 2022.
Uddannelsesforløbet udgøres af tre moduler fordelt på fire dage.
Holdet består af op til 20 deltagere, og undervisningen gennemføres som klasseundervisning kombineret med en blanding af øvelser i plenum, i grupper og med oplæg udefra.
På de forskellige moduler bliver du b.la. undervist i:
- Gældende lovgivning inden for offentlige indkøb, som sættes ind i en praksisnær kontekst.
- Indkøb under tærskelværdien for EU-udbud, herunder værktøjer til at vurdere om indkøbet har en klar grænseoverskridende interesse, og indkøb på markedsmæssige vilkår.
- Brug af indkøbsdata, som er en central kilde til viden om organisationens indkøbsmønstre og dermed sikrer datadrevne beslutninger i forbindelse med indkøb.
Pris pr. deltager inkl. forplejning og internat på 3. modul er 7.500 kr. ekskl. moms.
Læs mere om indholdet i uddannelsen