Har du forslag til skabeloner, der kan understøtte dit arbejde med indkøb og udbud?

06-05-2021
Viden og værktøjer

Rådgivningsenheden arbejder målrettet med at få udviklet en række effektive, digitaliserede skabeloner, der giver brugerne bedre adgang til at målrette og tilpasse udbudsdokumenter, samt rådgiver i situationen og hjælper brugerne med at spare tid og ressourcer.

Målet er at dele viden, understøtte og ensrette kvaliteten i offentlige indkøbsprocesser og forhåbentlig lette hverdagen for dem, der arbejder med offentlige indkøb.

Vi har digitaliseret skabeloner til brug ved bl.a. udarbejdelse af udbudsmateriale til EU-udbud, ved indkøb under tærskelværdierne og skemaer til brug for dine overvejelser i forbindelse med et indkøb. Derudover har vi en række digitaliserede skabeloner på vej, bl.a. digitaliserede skabeloner til brug ved aktindsigt, skema til tilbudsevaluering og evalueringsnotat inkl. breve.

Tilgå vores skabeloner her

Har du forslag til nye skabeloner, som kan hjælpe dig og dine statslige kollegaer i det daglige arbejde med indkøb, udbud og kontrakter, så send os gerne dine forslag via vores kontaktmodul. 

Tilgå vores kontaktmodul her