På din nye arbejdsplads vil du sidde i et fagligt stærkt miljø med et hold af engagerede kollegaer, som tæller både udbudsjurister, kontrakt- og indkøbsrådgivere samt it-projektledere.
Vi ønsker at være med til at præge, hvordan vi griber udbud, kontrakter og det gode indkøb an i staten, ligesom vi får lov til at være med til at udforme nogle af de største og mest komplekse it-projekter i staten.
Vores kommunikation er ligefrem og åben. Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd, og vi lægger stor vægt på, at vi alle føler arbejdsglæde, samt at vi har det sjovt i hverdagen. Vi gør meget ud af at fejre hinandens successer, ligesom vi prioriterer sociale arrangementer og en improviseret fredagsbar, før vi går på weekend.
Arbejdet foregår til tider i et hurtigt tempo samt med en høj grad af selvstændighed, initiativ og et stærkt ønske om at levere ydelser og resultater af høj faglig kvalitet. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer og med fokus på, at du løbende udvikler dig.
Rådgiver i Rådgivningsenheden, Peter, fortæller:
Det, der tiltaler mig allermest, ved at arbejde i Rådgivningsenheden, er målsætningen om, at vi deler vores viden, og aktivt gør noget for at opbygge udbudskompetencerne i staten.
Brænder du for vidensopsamling og videndeling? Og vil du bidrage til statens udbudsrådgivning, så du sikrer, at vi altid er opdateret på seneste praksis? Og kan du bidrage til et fagligt stærkt miljø, hvor vi løser vores opgaver i fællesskab og med godt humør?
Vil du foretage komplekse kontraktretlige vurderinger, rådgive om udarbejdelse af gode kontrakter og selv være pennefører på nogle af statens væsentligste it-kontrakter? Så er det dig, vi leder efter.
Vil du rådgive om hvordan man køber grønnere og mere bæredygtigt ind i staten, vil du forenkle indkøbs- og udbudsprocesserne, og vil du være en del af et meget fagligt stærkt miljø, som løser opgaverne i fællesskab og med godt humør?
Vil du stå i spidsen for at skabe den fremtidige projektmodel for udbud i staten? Har du et mindset, der brænder for at sikre best practice og skabe smidige processer? Har du høje ambitioner på statens vegne, og vil du være med til at sikre, at statens udbud bliver brugbare og kommercielt attraktive for begge parter?
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18
Få nyt fra Rådgivningsenheden.