Spørgsmål og svar: Er ydelser udbudspligtige, hvis en statslig myndighed køber dem hos en anden myndighed i staten?

Udbudslovens regler finder anvendelse ved indgåelse af gensidigt bebyrdende aftaler.

Det fremgår af lovbemærkningerne til udbudslovens §§ 12 og 24, nr. 24, at aftaler, der indgås mellem to enheder inden for samme juridiske person, ikke er gensidigt forpligtende, og dermed ikke udbudspligtige. Det fremgår endvidere, at staten i udbudsretlig forstand betragtes som en enhed og at opgaveløsning m.v. mellem forskellige enheder inden for den statslige forvaltning således ikke er omfattet af udbudspligt. Ifølge lovbemærkningerne er der således ikke udbudspligt, når staten løser opgaver for ”sig selv” både inden for ét ressortområde, men også på tværs af ressortområderne.

Det er Rådgivningsenhedens vurdering, at lovbemærkningerne er udtryk for gældende ret. Det er imidlertid ikke efterprøvet ved Klagenævnet for Udbud eller ved EU-Domstolen.

Hvis Klagenævnet for Udbud og/eller EU-Domstolen skulle komme frem til en anden vurdering af § 24, nr. 24, i forhold til staten, er det imidlertid ikke givet, at en aftale om, at en statslig myndighed udfører opgaver for en anden statslig myndighed mod betaling, er udbudspligtig, jf. udbudslovens regler om udvidet in-house i §§ 12-15.

Samlet er det Rådgivningsenhedens opfattelse, at lovgivningen muliggør en aftale mellem statsinstitutioner uden forudgående udbud, selvom der ikke findes retspraksis på området.

Det skal derudover bemærkes, at staten, som følge af cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (CIR1H nr. 9269 af 31. marts 2016), er forpligtet til at vurdere samt udbyde opgaver, som kan løses bedst og billigst af eksterne virksomheder.