Hvordan kan vi gøre det endnu bedre?

25-10-2022
Rådgivning

7. november 2022 er det sidste chance for at få svaret på den årlige brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til vores rådgivning.

Dine svar gør os bedre i stand til at rådgive, vejlede og bistå dig med indkøb og udbud. Du har allerede modtaget et spørgeskema i din mailboks, og har du ikke allerede svaret på det, så håber vi, at du vil gøre det i dag eller i morgen.

Det tager få minutter at besvare brugerundersøgelsen, hvor vi blandt andet spørger ind til, hvordan du oplever kvaliteten af vores rådgivning og vores sagsbehandlingstid.

Maria Haugaard, kontorchef i Rådgivningsenheden fortæller:

"Vi arbejder målrettet på at forbedre og udvikle vores rådgivning og forskellige services. Her er feedback fra vores kunder afgørende, og det vigtigste værktøj til at få indsigt i, hvordan vi bedst muligt bistår vores mange brugere. Uden input kunne vi fx ikke have udviklet vores statslige digitale skabeloner og vores forskellige tilbud om kompetenceudvikling."

På baggrund af sidste års undersøgelse har vi blandt andet haft et øget fokus på at få anonymiseret og delt flere af de spørgsmål, som vi har modtaget, og som vi har vurderet kunne have generel interesse.

Du modtager alene spørgeskemaet hvis du har fået bistand eller rådgivning fra os inden for det seneste år.