Alle taler om grønne indkøb, og de fleste organisationer ønsker at købe mere grønt ind. Men det er ikke altid nemt at afgøre præcist, hvad der gør, at et indkøb er ”grønt”, når man sidder som indkøber eller udbudsjurist.
I denne artikel zoomer vi ind på tre forskellige typer af ”grønne indkøb”, og vi giver Rådgivningsenhedens bud på, hvad det betyder at foretage grønne indkøb. Artiklen er den første i en serie af nyheder om grønne offentlige indkøb, som vi udgiver gennem Rådgivningsenhedens nyhedsbrev i løbet af 2023.
Udbudsloven hjælper ikke direkte med at forstå, hvordan vi kan definere ”det grønne” og gøre det håndgribeligt for os at arbejde med i offentlige indkøb. Det vil vi forsøge at adressere her i artiklen. For hvad betyder ”grønt” egentlig?
Selvom udbudsloven ikke rummer mange ord om, hvad der definerer grønne indkøb, eller hvordan du kan gennemføre dem, så betyder det ikke at udbudsloven begrænser mulighederne for at stille grønne krav. Tværtimod er der mange muligheder i udbudsloven, som understøtter grønne indkøb, hvilket vi i den kommende tid vil sætte fokus på i Rådgivningsenhedens nyhedsbrev. Du kan blandet andet læse mere om Udbudslovens muligheder i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning ”Gennemførelse af grønne udbud. Vejledning om udbudslovens muligheder”.
Det er vigtigt først at slå fast, at der ikke kun eksisterer én definition af, hvad et grønt indkøb er. Kernen i et grønt indkøb er, at de produkter, varer eller tjenesteydelser, du køber, er mere klima- eller miljøvenlige, end hvis du havde købt et tilsvarende konventionelt produkt. Da klima- og miljøbelastninger ofte har mange forskellige årsager, så skal der også mange forskellige løsninger til at reducere belastningerne, og derfor er der rigtig mange muligheder for at købe grønt ind.
I denne artikel skelner vi mellem tre forskellige typer af grønne indkøb afhængigt af, hvordan det gavner klimaet eller miljøet. De tre typer af grønne indkøb er:
For det første kan et indkøb være grønt, hvis det har et lavere klimaaftryk (CO2) end et konventionelt indkøb. Det betyder, at produkter i et livscyklusperspektiv samlet set udleder færre drivhusgasser (CO2-ækvivalenter), og dermed bidrager i mindre grad til temperaturstigninger på Jorden. Et lavere klimaaftryk kan i et livscyklusperspektiv opnås ved én af følgende handlinger:
Listen viser, at der er mange muligheder for at reducere klimaaftrykket gennem indkøb. Skal du eksempelvis gennemføre et grønt indkøb af møbler kan du gennemføre det på mange måder. Ved et ny-indkøb af et møbel kan du som indkøber være opmærksom på materialevalg og prioritere genanvendte materialer eller materialer, der er produceret med vedvarende energikilder. Du kan også søge at forlænge levetiden af møblerne ved for eksempel at ombetrække eller reparere dem, herunder ved at dit indkøb lægger vægt på, at der er tale om møbler, hvor enkelte dele nemt kan skiftes ud. Endeligt kan du også vælge at indkøbe genbrugte møbler gennem en møbel-børs eller lignende.
For det andet kan et indkøb være grønt, hvis det har en lavere miljøbelastning end et konventionelt indkøb for eksempel gennem et lavere ressourceforbrug, brug af genbrugte materialer eller reduktion af forureningskilder. Her kan fokus være på:
Et reduceret ressourceforbrug vil typisk bidrage til et bedre miljø i det nærområde, hvor ressourcerne bliver udvundet eller produceret, og miljøvenlige måder at udvinde eller producere ressourcer på kan bidrage til forbedring af luft-, vand- og jordmiljø lokalt. Et reduceret ressourceforbrug kan også bidrage til reduktion af klimabelastning, men det er ikke altid tilfældet, og derfor er det en god ide at gennemtænke sine løsninger i forhold til både potentielle klimaeffekter og miljøeffekter.
En tredje gruppe af grønne indkøb har fokus på at fremme miljøet. Det vil altså sige, at her har indkøbet ikke blot en lavere miljøbelastning sammenlignet med et konventionelt indkøb, men indkøbet gør ligefrem noget positivt for miljøet. Det kan for eksempel være ved at bidrage til at genoprette økosystemer eller fremme biodiversitet. Det omfatter blandt andet:
De tre typer af grønne indkøb præsenteret i denne artikel kan være en hjælp til at strukturere de indledende overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med dit indkøb. Det er en rigtig god ide at overveje hvilken klima- eller miljøbelastning, der er ved et givent køb, og om det primært er klima eller primært miljø, der bliver belastet, eller om belastningen er lige væsentlig inden for begge grupper. Endeligt kan du også overveje, om du gennem dit indkøb kan stille krav, der kan have en direkte miljøfremmende effekt og derved være med til at genoprette biodiversitet eller natur til gavn for et bedre miljø. Du kan bruge uddybningen af de tre kategorier ovenfor til at tjekke, hvilken grøn effekt dit forestående indkøb kan have.
Det betyder helt konkret, at du i de indledende analyser før et indkøb skal overveje hvor i værdikæden – materialeudvinding, fremstillingsprocessen eller brugsfasen – den største klima- eller miljøbelastning ligger. Hvis du er i tvivl, så drøft det med din kollega eller en ekspert, der kender indkøbsområdet i detaljer. Derudover vil vi altid anbefale, at du overvejer at have en markedsdialog, hvor du kan tale med potentielle tilbudsgivere, som er dem, der kender værdikæden allerbedst.
Du kan læse Rådgivningsenhedens 5 gode råd til at optimere din markedsdialog her
Du skal altid være opmærksom på, at de tre typer af grønne indkøb ikke udelukker hinanden, og derfor kan det samme grønne indkøb godt bidrage både til et bedre klima og til et bedre miljø. Enkelte indkøb, der bidrager til et bedre miljø er til gengæld ikke altid en fordel for klimaet. For eksempel kan nogle økologiske fødevare godt have et højere CO2-aftryk end konventionelle fødevare. En økologisk asparges, der er transporteret fra Peru, har et højere klimaaftryk end lokalt producerede asparges, der er i sæson.
I Rådgivningsenheden vil vi gerne samle og dele gode eksempler på, hvordan du kan tænke grønne elementer ind i dit indkøb. Hvis du har gode erfaringer vil vi også gerne dele din historie, så du må gerne tage fat i os.
I 2023 vil vi i Rådgivningsenheden løbende udgive artikler i en ny artikelserie om grønne indkøb.
Kilde: Varanasi, Anuradha: Is Organic Food really Better for the Environment?, Columbia Climate School - State of the Planet, 22.10.2019
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18
Få nyt fra Rådgivningsenheden.