Mød Nick Ekelund-Arenander, Rådgivningsenhedens nyeste rådgiver og Danmarksrekordholder på 400 meter.
I Rådgivningsenheden har vi i foråret budt hjertelig velkommen til Nick Ekelund-Arenander. Nick har en bred erfaring inden for udbud – alt fra indkøb på SKI’s rammeaftaler til EU-udbud. Nick forstår at styre udbudsprocessen og har en dyb forståelse for både de forretningsmæssige behov og de tekniske krav, som han især trækker på, når han rådgiver om it-udbud.
Og Nick er uden tvivl strøget direkte ind som Rådgivningsenhedens hurtigste udbudsjurist. Han er nemlig indehaver af Danmarksrekorden i 400 meter løb!
I Rådgivningsenheden har det været en fornøjelse at byde velkommen til Nick – og vi håber, I også vil tage godt imod ham, når I møder ham som rådgiver på jeres udbud. I Rådgivningsenheden bistår Nick statslige myndigheder med rådgivning i forbindelse med indkøb, udbud og kontrakter.
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18