En dag med nye perspektiver og netværk - tak for Statens Indkøbskonference 2024

11-06-2024
Statens Indkøbskonference

Statens Indkøbskonference 2024 samlede eksperter og kollegaer fra indkøbs- og udbudsmiljøet i hele staten. I denne artikel giver vi dig et kort overblik over dagen, og hvad fremtiden byder på.

Foto af en fyldt sal fra konferencen

I sidste uge afholdt Rådgivningsenheden endnu engang Statens Indkøbskonference – og sikke en dag! Vi var stolte over at se så mange af vores statslige kollegaer deltage på konferencen. Tusind tak til dig, der deltog, for at være med til at gøre dagen helt unik. Det var en dag fyldt med lærerige oplæg, interessante diskussioner, gode spørgsmål i salene og masser af hyggelige snakke på tværs af alle deltagerne.

For flere af Rådgivningsenhedens medarbejdere startede dagen med en blanding af nervøsitet og spænding i kroppen. Nogle skulle på scenen og holde oplæg eller være konferenciers – mens andre kunne se frem til at se sig selv blæst op til mere end dobbeltstørrelse på salens storskærm. Vi startede nemlig dagen med en videopræsentation af nogle af Rådgivningsenhedens medarbejdere for at markere, at enheden fyldte fem år i foråret.

Vi er glade for, at I modtag alle vores nye initiativer - som videoen, vores rådgivningsstand samt brug af Mentimeter til dagens spørgsmål - med åbne arme!

Mix af fotos fra forskellige oplæg til Statens Indkøbskonference

Blik mod fremtiden

I år prøver vi også lidt mere nyt: I Rådgivningsenheden vil vi gerne fortsætte dialogen og udviklingen af indkøbsområdet sammen med jer, og derfor vil vi også gerne bidrage til, at al den gode viden, der blev delt på konferencen, bliver samlet op og delt igen til resten af staten.

Derfor satte vi under konferencen flere af vores medarbejdere til at tage grundige noter til dagens oplæg. I den kommende tid vil bruge dette til løbende at udgive små historier om et par af oplæggene til Statens Indkøbskonference 2024. Deltog du på konferencen vil du dermed kunne bruge historierne til at få genopfrisket de vigtigste pointer, så det bliver lettere for dig at tage det med dig i dit videre arbejde. Var du ikke med på konferencen, kan historierne måske inspirere dig til at se, hvad konferencen kan tilbyde lige præcis dig – og så håber vi, at vi også får mulighed for at byde dig velkommen som gæst til næste års konference.

Hold dig opdateret

Hvis du vil være sikker på, at vores artikler lander i din indbakke, så kan du tilmelde dig Rådgivningsenhedens nyhedsbrev.

Tilmeld dig Rådgivningsenhedens nyhedsbrev her

Vi vil gerne høre fra dig

Hvis du deltog på konferencen, så har du modtaget en evaluering, som vi meget gerne vil have dit svar på. På den måde kan vi bruge din feedback til at gøre næste års konference endnu bedre. Har du andet, du gerne vil dele med os? Måske fik du nye ideer til skabeloner, eller måske har du et spørgsmål om e-formularer, du ikke fik stillet? Så er du altid velkommen til at kontakte os enten ved at ringe til vores hotline på 30 35 28 18 eller ved at skrive til os via vores kontaktmodul, som du finder i højre side.

Mix af fotos fra dialogpladsen til Statens Indkøbskonference

Vi hører også altid gerne dine bedste tips til, hvem vi skal invitere som oplægsholdere til næste års konference!

I Rådgivningsenheden ser vi frem til at fortsætte dialogen og til fortsat at udveksle viden med dig, så vi sammen kan styrke offentlige indkøb. Vi takker for en inspirerende dag, og vi glæder os allerede nu til at slå dørene op til Statens Indkøbskonference 2025.