Den praksis, der kommer fra Klagenævnet for Udbud, har stor betydning for vores arbejde med indkøb og udbud i staten. Det er derfor vigtigt, at vi løbende holder os opdateret.
Til Statens Indkøbskonference 2024 har vi igen i år fornøjelsen af at høre Maiken Nielsen, chefkonsulent og Jakob O. Ebbensgaard, landsdommer og formand for Klagenævnet for Udbud gennemgå de vigtigste kendelser fra det seneste år, du bør kende, når du arbejder med indkøb og udbud i staten.
Med afsæt i kendelserne vil Jakob og Maiken komme omkring typiske faldgruber, når der gennemføres udbud i staten og give gode råd til, hvad vi skal være særligt opmærksomme på, når vi gennemfører udbud.
Konferencen er for alle, der arbejder med indkøb og udbud i staten.
Sidste år var over 180 statsligt ansatte med til at skabe en dag fyldt med praksisrelevant vidensdeling, inspiration og kollegial netværking. Vi ser frem til at byde både kendte og nye ansigter velkommen endnu en gang.
Tid og sted
Konferencen finder sted tirsdag den 28. maj 2024 hos Conference CPH i DGI Byen. Der er morgenmad og indtjekning fra klokken 8.30-9.30. Adressen er Tietgensgade 65, 1704 København V.
Pris
Prisen for at deltage er 600 kroner ekskl. moms
Bemærk: Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen er den 21. maj 2024
Konferencen finder sted 14. maj 2025 hos CPH Conference i DGI Byen i København.
Titel: Kontakt vores hotline mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18