Statens Indkøbskonference 2024: Styrk din kontraktstyring med data og hør om de fordele Rigspolitiet opnår

05-03-2024
Netværk

Kontraktstyring er afgørende, når vi skal sikre, at vi modtager de ydelser, vi har udbudt. God kontraktstyring handler om at sikre ydelsernes overensstemmelse med kontrakten men også at udvikle, forbedre og sikre samarbejdet med leverandørerne.

På Statens Indkøbskonference 2024 vil Dennis Jørgensen og Louise Hundebøl fra Rigspolitiet komme forbi og fortælle, hvordan de anvender data til at understøtte en proaktiv kontraktstyring. Rigspolitiet anvender data til både styring af kontraktporteføljen og den enkelte kontrakt.

Som deltager på dette oplæg kan du:

  •          Lære hvordan du får styr på kontrakter ved hjælp af data
  •          Høre hvordan Rigspolitiet kom i gang med proaktiv kontraktstyring
  •          Få konkrete anbefalinger til kontraktstyring baseret på ”do´s and don´ts”.

Med et ærligt, konkret og praksisnært oplæg, vil Dennis og Louise give dig inspiration til at komme i gang med kontraktstyring og opnå flere fordele gennem arbejdet med kontraktstyring og data.

Sidste år var over 180 statsligt ansatte med til at skabe en dag fyldt med praksisrelevant vidensdeling, inspiration og kollegial netværking. Vi ser frem til at byde både kendte og nye ansigter velkommen endnu en gang.

Tid og sted

Konferencen finder sted tirsdag den 28. maj 2024 hos Conference CPH i DGI Byen. Der er morgenmad og indtjekning fra klokken 8.30-9.30. Adressen er Tietgensgade 65, 1704 København V.

Pris

Prisen for at deltage er 600 kroner ekskl. moms

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er den 21. maj 2024