Udbudsprojektmodellen skal bidrage til gode og effektive udbud, der tilrettelægges og gennemføres, så det juridiske går hånd i hånd med en overskuelig og god proces.
Udbudsprojektmodellen guider dig igennem udbudsprocessen - fra den indledende planlægning til kontrakten er underskrevet. Modellen er opdelt i de overordnede faser som et udbudsprojekt indeholder, og derudover bliver hver fase foldet ud i de konkrete projektopgaver, overvejelser, beslutninger og leverancer den indeholder.
Har du vurderet dit behov i forhold til den statslige indkøbskaskade?
Ellers anbefaler vi, at du starter her, inden du går i gang
Skal du gennemføre et IT-udbud, skal du ligeledes orientere dig i og følge retningslinjerne i Statens it-projektmodel.
Find Statens it-projektmodel her
Med Udbudsprojektmodellen zoomer vi ind på den del af processen, der ligger efter foranalyse og forretningsstrategi og før implementering og drift af kontrakten. Modellen beskriver derfor ikke de aktiviteter og opgaver, der ligger i de øvrige dele af cyklussen.
Det er afgørende at være bevidst om de sammenhænge og synergier, der eksisterer mellem foranalyse og forretningsstrategi > udbud > implementering af kontrakt > indkøb > kontraktstyring.
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18