Praktisk vejledning om dokumentation fra Rådgivningsenheden
06-05-2020
Viden og værktøjer
En ny vejledning fra Rådgivningsenheden gennemgår, hvilken dokumentation ansøgere og tilbudsgivere skal fremlægge ved ikke-udelukkelse, egnethed og udvælgelse ved offentlige udbud. På 24 sider kommer vejledningen hele vejen rundt om udbudslovens regler og giver indsigt i, hvilken dokumentation der skal indhentes.

Vejledningen Dokumentation for ikke-udelukkelse, egnethed og udvælgelse er blevet til på baggrund af spørgsmål om dokumentation, som Rådgivningsenheden har fået fra statslige ordregivere.
Rådgivningsenheden gennemgår i vejledningen de relevante regler i udbudsloven og inddrager undervejs fortolkning af praksis fra både Klagenævnet for Udbud og EU-Domstolen, der har haft betydning for indhentelse af dokumentation for ikke-udelukkelse, egnethed og udvælgelse.
Vejledningen kan bruges som opslagsværk i situationer, hvor der er brug for afklaring af begreber som ”Self-cleaning”, ”Juridiske personer” og andre udbudsjuridiske termer i forhold til dokumentation ved udbud.
Hent vejledningen Dokumentation for ikke-udelukkelse, egnethed og udvælgelse (pdf)
Se flere vejledninger fra Rådgivningsenheden