Få styr på udbudsloven inden juleindkøbene

19-11-2020
Kompetenceudvikling

Selvom du arbejder hjemme, kan du sagtens komme på kursus. Sammen med Økonomistyrelsen tilbyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en række e-læringsforløb om indkøb og udbud, som alle statsansatte har adgang til via Campus.

Materialesamling om udbudsloven

Du kan vælge mellem kurser, hvor du får en generel introduktion til udbudsloven og hvilke udbudsprocedurer, du kan anvende.

E-læringsforløb om udbudsloven udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Økonomistyrelsen

I Campuskataloget er der også mere specifikke kurser om, hvordan du foretager udbud efter procedurerne offentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling samt om reglerne i light-regimet.

Ønsker du at få genopfrisket reglerne for de mindre indkøb under EU-tærskelværdierne, så tilmeld dig e-læringsforløbet, hvor du får en indføring i beregning af kontraktværdi, vurdering af ”klar grænseoverskridende interesse”, samt hvordan du gennemfører indkøb med og uden grænseoverskridende interesse.

E-læringsforløb om indkøb under tærskelværdierne udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Økonomistyrelsen

Du kan læse mere om kurserne og tilmelde dig ved at logge ind i Campus, som du plejer. Søg på "Indkøb" eller se i Campuskataloget under "Lovgivning".

Kurser på vej i 2021

Vi arbejder på at kunne tilbyde online kurser om indkøb i staten primo 2021, der kan målrettes din organisations behov. Kontakt os gerne, hvis din organisation ønsker et skræddersyet kursus.