Cirkulære indkøb: Kan offentlige indkøb reducere Danmarks forbrug af klodens ressourcer?

Den 28. marts 2023 var Danmarks Earth Overshoot Day – det vil sige den dag, hvor Danmark har brugt vores andel af klodens ressourcer i forhold til vores befolkningstal. Offentlige indkøb kan være med til at reducere dette ressource-forbrug. Det kan vi blandt andet gøre ved at fremme den cirkulære økonomi gennem indkøbene.

Ændringer i forbrugsvaner kan både være med til at skubbe på den grønne udvikling, ligesom valg af produkter med længere levetid kan bidrage til at sænke ressourceforbruget samt reducere miljø- og klimabelastningen. I denne artikel vil vi gå i dybden med, hvordan cirkulær økonomi kan bidrage til dette, samt hvordan du kan arbejde med cirkulær økonomi, når du foretager indkøb.

Hvad er cirkulær økonomi?

Traditionelt har udgangspunktet for et produkt været, at du købte det, så brugte du det og til sidst kasserede du det. Dette kaldes ofte en ’køb-brug-smid væk’-tilgang, hvilket er essensen af lineær økonomi, illustreret med Figur 1.

Figur 1

Alle de produkter, vi forbruger, påvirker klimaet og miljøet, når de bliver produceret, anvendt og smidt ud. Cirkulær økonomi mindsker behovet for produktion samt spild af ressourcer og bliver derfor anset for at have en positiv effekt på både miljø og klima.

Ved cirkulær økonomi er udgangspunktet nemlig, at du ikke smider ressourcer væk. I stedet kigger du på hvert stadie i produktets levetid og arbejder på at sikre, at ressourcerne forbliver i et ’materialekredsløb’ i stedet for at blive kasseret, illustreret med Figur 2.

Figur 2

Cirkulær økonomi bygger altså på princippet om at minimere ressourceforbruget og fastholde ressourcerne i materialekredsløbet med henblik på at anvende materialerne ved den højest mulige værdi i det økonomiske system i så lang tid som muligt. Det vil sige at anvende produktet igen og igen til den samme funktion (genbrug), og når dette ikke længere er muligt, at du sikrer, at ressourcerne fra produktet inddrages i produktionen til et nyt eller helt andet produkt (genanvendelse).

Cirkulær økonomi er tæt forbundet med tankegangen om levetidsforlængelse. Produkter med længere levetid har ofte en lavere miljø- og klimabelastning, fordi der dermed bliver indkøbt og forbrugt færre produkter, og virksomhederne derfor producerer og transporterer færre enheder og bruger færre råvarer til produktion. Der er forbehold og undtagelser, men grundlæggende er det en god idé at tænke i længere levetid i udbud – herunder også i forhold til genbrug og genanvendelse af produkter og materialer. Det kan du eksempelvis gøre ved at købe genbrugte møbler, eller sikre, at inventar, der allerede findes ét sted i organisationen, genbruges et nyt sted. Det kan også ske ved at fastsætte produktgarantier i udbuddet, der kan tages i brug, hvis der eksempelvis er behov for reparation af et produkt, der dermed kan anvendes i længere tid fremfor at smide det ud.

Kan cirkulære indkøb være en god forretning?

Ud over de miljø- og klimamæssige argumenter for at fremme cirkulær økonomi, så kan der også være økonomiske argumenter.

Hvad mener vi, når vi taler om grønne offentlige indkøb?

Også her er der forbehold og undtagelser, men for eksempel kan udgifter til affaldshåndtering blive reduceret, hvis der bliver genereret mindre affald fra eksempelvis engangsprodukter, eller hvis produkter bliver anvendt i længere tid. Energieffektive produkter kan føre til lavere omkostninger i løbet af ejerskabet, ligesom reducering af nye indkøb naturligt vil føre til økonomiske besparelser (Kilde 1).

Hvordan kan du arbejde med cirkulær økonomi i offentlige indkøb?

Et godt udgangspunkt for at indarbejde cirkulær økonomi i indkøb og udbud kan være at følge indkøbshierarkiet, illustreret herunder i Figur 3. Når produktet ikke længere kan finde anvendelse, kan du undersøge, om du i overensstemmelse med de udbudsretlige regler kan sælge det videre – eller om der kan ske tilbagesalg til leverandøren. Nedenfor vil vi gennemgå de tre overordnede trin i indkøbshierarkiet.

Figur 3

Forebyggelse af ressourcer

Et måske lidt fortærsket udtryk lyder ”det grønneste indkøb, er det indkøb du ikke laver” – ser du bort fra, at indkøb i mange tilfælde er nødvendige, er dette ikke desto mindre et godt udgangspunkt; jo færre indkøb, des mindre klima- og miljøpåvirkning. Du kan eksempelvis overveje, om der kan ske en adfærdsændring i din organisation, som kan resultere i mindre indkøb og forbrug - og hermed skabe mindre miljøbelastning. Det kunne for eksempel være, at forbruget af papir kan sænkes, at I har brug for færre køretøjer eller at behovet for rengøringsydelser kan blive nedbragt eller ændret. For at der også sker en reel reduktion af klimabelastningen, er det dog altid væsentligt også at se på, hvad de sparede midler bruges på i stedet.

Genbrug

Når først du har fortaget indkøbet, er det næstbedste at fastholde ressourcerne til højest mulig værdi i det økonomiske system i så lang tid som muligt gennem genbrug. Det kan eksempelvis ske ved at sikre udnyttelsen af produktgarantier, reservedelsgarantier og servicegrantier – hvilket alt sammen kræver adfærdsændringer, så det sikres, at brugerne er opmærksomme på, at produkter ikke skal skiftes ud, men løbende skal vedligeholdes. Det vil sige, at brugeren af det købte produkt – om det er dig, eller en anden i organisationen – skal være bevidst om hvilken type garanti, der er for produktet, samt hvordan du kan anvende dette.

Udnyttelse af materialer gennem genanvendelse

Hvis behovet ikke kan blive dækket af genbrug, så må du købe nyt. Når du køber nyt, kan du overveje, om behovet kan blive dækket af nye cirkulære indkøb – og ellers kan du købe nyt uden for et cirkulært kredsløb.

For eksempel kan du overveje, om indkøbet kan være med til at fremme cirkulære forretningsmodeller, eller om du kan anvende TCO-beregninger (Total Cost of Ownership eller totalomkostninger/’totaløkonomipriser’).

Der findes mange forskellige slags cirkulære forretningsmodeller, såsom deleøkonomi, hvor flere parter deles om at eje og bruge et produkt, for at optimere hvor meget produktet anvendes, eller produkt som en service, hvor leverandøren beholder ejerskabet af produktet og sælger produktets services og funktioner, for at optimere hvor længe produktet anvendes. For at fremme disse forretningsmodeller, kan du overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med innovation i udbuddet, eksempelvis gennem partnerskaber og projektsamarbejder (kilde 2).

Ved anvendelse af TCO-beregninger tager du udgangspunkt i den samlede udgift ved at eje et produkt, hvilket betyder, at du blandt andet indregner udgifter til el, varme og vand. Derudover kan der også indregnes omkostninger til serviceordninger, fragt eller afgifter. Ved køb baseret på omkostninger, herunder altså totaløkonomiprisen, hvor der blandt andet er taget højde for produktets energiforbrug, vil der for stort set alle produktområder være en sammenhæng mellem de laveste totaløkonomipriser og de laveste klimabelastninger (kilde 3). Det betyder, at anskaffelsesprisen muligvis vil være højere – men den samlede udgift samt klimabelastningen vil være lavere.

Miljøstyrelsen har udarbejdet 26 forskellige TCO-værktøjer, du kan anvende ved udbud, og styrelsen tilbyder også undervisning i, hvordan du kan anvende dem i et udbud.

Levetidsforlængelse

Indkøbshierarkiet gennemgår dermed flere aspekter forbundet med at forlænge brugsfasen, også kaldet levetidsforlængelse. Miljøstyrelsen udgav i 2023 en vejledning i, hvordan du som offentlig indkøber kan arbejde med at stille levetidsforlængende krav i udbudsmaterialet. Den handler først og fremmest om, hvordan levetidsforlængelse kan indarbejdes i udbudsprocessen, men behandler også styring og opfølgning.

Vejledningens tre primære greb er produktgarantier, reservedelsgarantier og servicegarantier. Ved at aftale sådanne garantier kan du sikre en længere brugsfase.

Masser af eksempler, cases og tjeklister

Vejledningen indeholder masser af konkrete eksempler, cases og tjeklister. Enkelte sektioner i vejledningen fokuserer på dialog med slutbrugerne og på, hvad der sker, når slutbrugeren (for eksempel en driftschef) i praksis skal håndhæve de levetidsforlængende krav. Vejledningen præsenterer dels en række mulige greb til at arbejde med levetidsforlængelse, dels en række forskellige kilder til at identificere og prioritere mellem de mulige levetidsforlængende krav.

Miljøstyrelsens undervisning i TCO-værktøjer

Miljøstyrelsen vejledning i krav til fokus på længere levetid

Kilder

Kilde 1: Forum for Bæredygtige Indkøb (2017) Cirkulær Indkøbsguide.

Kilde 2: Gate21 (2019) Hvordan kan det offentlige være katalysator for den cirkulære omstilling? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2022) Gennemførelse af grønne udbud - Vejledning om udbudslovens muligheder

Kilde 3: Miljøstyrelsen (2020) Prisen for cirkulære indkøb.