Modul 2: Indkøb på markedsmæssige vilkår under tærskelværdien

Foto af undervisning

Modul 2 handler om indkøb, du ikke kan foretage på indkøbsaftaler under henholdsvis Statens Indkøbsprogram og SKI.

Modul 2 består af følgende lektioner:

  • Markedsdialog som værktøj til at få kendskab til, om for eksempel markedet kan opfylde eventuelle krav om grønne og bæredygtige hensyn
  • Indkøb på markedsmæssige vilkår for eksempel ved tilbudsindhentning
  • Afslutning og kontering af indkøbet.

 

Efter modul 2 kan du:

  • Planlægge og gennemføre en markedsdialog med henblik på at afklare muligheder og begrænsninger i markedet, for eksempel om leverandører på markedet kan efterleve krav til bæredygtige indkøb
  • Gennemføre indkøb under tærskelværdierne for udbud, herunder foretage en vurdering af, om indkøbet har klar grænseoverskridende interesse, foretage en annoncering eller indhente et eller flere tilbud
  • Kontere indkøb i overensstemmelse med den statslige indkøbskontoplan
  • Bidrage til den overordnede kontraktstyringsopgave i din organisation.