Netværksmøder for deltagerne på uddannelsesforløbet
Netværk bidrager til faglig sparring og udvikling og udgør derfor en central dimension i Rådgivningsenhedens uddannelsesforløb. Underviserne på forløbene forsøger gennem hele forløbet at stimulere netværksdelen gennem samarbejde i øvelser, ligesom vi afholder et online netværksmøde mellem modulerne. På netværksmøderne deler vi erfaringer fra det daglige arbejde, og der er også mulighed for at stille spørgsmål til det faglige indhold på de forudgående moduler. Det er vores erfaring at modul 3, der afholdes med gruppearbejde, middag og overnatning bidrager til det sociale sammenhold mellem deltagerne - alt sammen afgørende elementer for at danne stærke netværk efterfølgende.
Når du har afsluttet et forløb, tilbydes du automatisk en plads på et af Rådgivningsenhedens netværk, hvor du sammen med kollegaer fra andre statslige institutioner kan sparre om de udbudsfaglige udfordringer I oplever i jeres hverdag. Netværket mødes 3-4 gange om året.