Kontorchef
Maria har en bred erfaring med at rådgive om alle dele af udbudsretten, kontraktforhandlinger og fortolkning, samtidig med at hun har en dyb viden om indkøb af konsulentydelser og it-løsninger. Hun rådgiver derfor gerne om, hvordan du gennemfører dit næste indkøb mest hensigtsmæssigt.
Derudover har hun erfaring med håndtering af større aktindsigtssager og klagesager ved Klagenævnet for Udbud.
Maria har i mange år undervist om udbudsretlige emner, herunder om forhandlingsmuligheder, brugen af funktionskrav, miljøkrav, prosamodeller, prækvalifikation, tilbudsevaluering og brugen af ESPD.
Maria har tidligere været en del af et nationalt rejsehold for offentlige grønne indkøb og har bistået Miljømærkning Danmark og Nordisk Ministerråd med udarbejdelse af vejledninger om brugen af miljømærker og standarder i udbud, hvorfor hun har en særlig viden om bæredygtige og grønne indkøb.
Vi ønsker at være det foretrukne valg. Både som rådgiver hos de kunder, som vi hjælper med indkøb og udbud, men også som arbejdsplads for udbudsjurister og udbudskonsulenter. I Rådgivningsenheden arbejder vi generelt meget med at skabe netværk på tværs i staten, hvor vi kan dele viden om udbud og indkøb. Og her opdagede vi, at især mange nye i faget havde brug for mere sparring end vores traditionelle netværksmøder giver. Derfor har vi etableret en mentorordning, hvor mentees en gang om måneden har mulighed for at mødes med en erfaren udbudsmentor for at trække på erfaringer og få praktiske råd og vejledning til hverdagens faglige udfordringer.
Titel: Gratis rådgivning mandag til torsdag kl. 10.00-16.00. Fredag kl. 10.00-15.00.
Telefon: 30 35 28 18
Rådgivningsenheden, Økonomistyrelsen, 2019 -
Økonomistyrelsen, 2018 –
Bird & Bird Advokatpartnerselskab, 2013 – 2018
Københavns Universitet, underviser og eksaminator, 2011 – 2017
Forsvarskommandoen, 2011 – 2013
HD, 2. Del i Organisationsteori og ledelse, Copenhagen Business School, 2018 – 2020
HD, 1. Del, Copenhagen Business School, 2018
Advokat, 2015
IT Contract Manager, 2014
PRINCE2® Foundation, 2013
Cand.jur., Københavns Universitet, 2011
Alle dele af udbudsretten, kontraktforhandlinger og fortolkning, miljømærker og standarder i udbud.